Gummirøjser

august 23, 2010

Nu KAN jeg simpelthen ikke holde mig fra vandpytterne længere og jeg har endelig fået mig et par gummistøvler. Jeg er så glad for dem, og jeg har dem på HELE tiden.

Når jeg ser fjernsyn…
IMG_7035

Og når jeg kigger ud af vinduet…
IMG_7042

IMG_7043

Flugten fra Alcatraz

august 13, 2010

Opa har dokumenteret Stumpis og min vilde flugt fra Alcatraz.

Jeg er i sær vild med billedet hvor Stumpi hopper over stengærdet mens jeg holder udkig.

Bagefter gennemgik vi den successfulde flugt over en pakke rosiner.

Se billederne på Opas hjemmeside: http://lutz.kokott.dk/2010/08/12/vilhelm-1-ar/

Få tilsendt en email hver gang jeg skriver et nyt indlæg på denne blog.
Allernederst på denne side finder I en knap der hedder “Tilmeld mig!”. Klik på den :)

Tænkte I syntes det var smart, hvis nu I ikke gider benytte RSS-nyhedsfeeds eller vil besøge denne side hele tiden.

Sommer i Tversted 2010

juli 15, 2010

Hej alle,

Nu har vi været i Tversted i lidt over en uge og jeg har fået oplevelser for en hel sommer allerede!

Vi har holdt 85 års fødselsdag for oldefar. Alle var der. Jeg fik hilst på mange som jeg ikke har fået hilst på tidligere og fik et dejligt gensyn med mange, som jeg allerede havde mødt. Jeg fik konverseret om en masse vigtige ting. Vigtigst af alt havde oldefar den bedste dag. Det havde vi andre selvfølgelig også.
Tror moster tog nogle billeder. Dem vil jeg meget gerne se. Måske kan hun post et link i en kommentar? (tak)

Vi har besøgt mor og fars kolleger i Skagen, hvor vi spiste frokost, jeg fik leget i en sandkasse, mor shoppede lidt og far lærte at stå på waveboard som en anden teenager.

Vi har været ude at cykle. Det er næsten som at cykle med far derhjemme, fordi jeg har mit eget sæde og hjelm med og cyklen vi cykler på, minder meget om min fars egen. Mormor viste den bedste vej til klitterne og til stranden og hun fik mig med ud at danse i vandkanten. Det var slet ikke lige så slemt som de strande jeg har været på i Thailand. Her brændte jeg ikke tæerne i sandet eller fik skyllet munden fuld af saltvand fra de store bølger. Tversted er mere min stil. Se lige hvor dejligt det ser ud:
P1020277

Nu har jeg både fået badebassin og sandkasse ved sommerhuset, fordi mor og far ikke har lårmuskler nok til at cykle mig til stranden imellem mine lure. Så nu kan jeg lege strand ved blot at gå ud i haven. Sejt, ikk?
IMG_5254

Da vi skulle cykle hjem fra en af vores lange ture, kunne jeg godt se på det hele, at vi havde en lang vej hjem. Og jeg var blevet virkelig søvnig. Jeg gjorde virkelig hvad jeg kunne for at holde mig vågen, men hjelmen er altså også virkelig tung at holde oppe hele tiden. Til sidst måtte jeg overgive mig. Godt at jeg har lært mig at sove underlige steder, fordi jeg fik mig en god formiddagslur på cykelstyret. Jeg blev vækket ret brat da vi kørte ind på vores vej. Det er nemlig en grusvej og det dumpede og mit hoved raslede rundt. Jeg kan anbefale at sove under kørsel på asfalt men absolut ikke grusvej!
IMG_5326

Vi har også besøgt oldefars bror, Jens. Han havde de mest fantastiske hjemmedyrkede agurker. De er vokset op i et glashus hjemme i haven og det gør at de smager helt vildt godt. Meget mere end dem som vokser op i et supermarked. Og så er de så saftige at det løber ned af maven på mig.
IMG_5302

Jens har en stor have og han skulle lige have flyttet noget luft fra den ene ende til den anden.
IMG_5288
(Næste år, når jeg kan flytte et større læs, tager jeg altså betaling for det.)

Efter vi havde spist agurker og trillet med trillet med trillebør tog vi alle sammen på restaurant og fik fisk. Eller… det vil sige de andre fik fisk. Jeg fik persillesovs med fiskefrikadeller og kartofler. Jovist, fiskefrikadellen smagte fint. Men persillesovsen smagte endnu bedre og hvordan nydes sådan noget bedre end med ske?
P1020293

Mor og far læser hele tiden. De har nogle tykke bøger med. Når nu de ikke gider lege med mig, kan jeg jo lige så godt begynde at læse selv. Den store lækre brune læderstol, som var min mors yndlingsstol, er nu også blevet min yndlingsstol. Jeg kan selv klatre op og hente lidt læsestof fra bordet ved siden af stolen. Her har jeg fundet lidt letbenet læsning… man skal jo følge med moden – også selvom man er i Jylland.
IMG_5236

Vejret er ikke lige fedt hver dag. Det regner og tordner og lyner. Så heldigvis hygger jeg mig ligeså godt indenfor.
IMG_5261

Snart kommer Jeppe og Louise, morfar og sidst (men ikke mindst) kommer farmor og farfar forbi. Måske Oskar og Storm også? Og vi har mange mennesker vi skal have besøgt. I kan nok høre at vi i hvert fald har masser af sommerferie tilgode endnu. Så I hører nok fra mig igen. Vi snaks’!

Nyt fra Kesi

juni 27, 2010

Efter vi kom hjem fra Thailand besluttede jeg at adoptere en orangutang på Borneo gennem BOS Danmark. Det har jeg helt glemt at fortælle jer alle sammen. Men nogle af jer har måske set det fine adoptionsbevis der hænger ude i køkkenet.

Jeg faldt for lille Kesi bla. fordi hun så sød ud og fordi hun fik hugget hånden af af de mennesker der dræbte hendes mor da hun var kun 3-4 måneder. Som adoptionsfadder får jeg løbende opdateringer om hendes udvikling og jeg følger med i spænding. Se hvad de skriver til mig nu:

[...] Kesi har fået en ny vane – eller skal vi snarere kalde det en uvane! Hver morgen, inden det er tid til at tage i skovskole, farer hun op i toppen af karantæne– eller socialiseringsburet og lader som om, at hun ikke hører babysitterne kalde på hende. Først når alle de andre er gået i forvejen, kommer Kesi selv ned og spiser alle de frugtrester, hun kan finde. En af babysit-terne bliver altid nødt til at blive og jagte hende for til sidst at få hende med ud i skovskolen! [...]
Kesi elsker at stikke af fra gruppen, og hun er god til at bygge rede og drøne rundt og lege i træerne. Når hun vender hjem fra en af sine ”udflugter”, er hun ofte i følgeskab med venin-derne Tequila, Shizuka og Hanya eller vennerne Duta, Tatan og Grendon.
Ud over sine små ”udflugter” og besøg hos de andre grupper i skovskolen, er Kesi også fræk på andre områder. Bl.a. er hun slem til at drille de nye babysittere, som hun udser sig som nemme ofre. Hun er dog så charmerende, at de hurtigt tilgiver hende. For hvem kan stå for sådan en smuk, rødhåret spilopmager?
Jeg gad rigtig rigtig godt tage derned en skønne dag og besøge hende og alle de andre orangutanger. Borneo ser så smuk og spændende ud, og jeg tror de orangutanger er overdrevet sjove.

Min Formel 1 sæson går rigtig godt. Jeg får skrabet en masse point og erfaring sammen. Næste år kører jeg sammen med Vettel og Red Bull. Det bliver hylende morsomt; og ikke mindst vildt spændende. Men jeg skal nok have nogle længere stylter når jeg kører i Red Bull’s bil. Pedalerne sidder vist lidt længere væk end i min egen…

Se mit fede køkken

juni 19, 2010

Se mit fede køkken. Det har både ovn, komfur, gryder, pander, gafler, knive, gafler, spartler og håndvask. Her står jeg og laver ovnbagte kartoffelbåde, æblesnitter og havregrød mens mor og far laver ruskomsnusk til os på det store køkken.

Tak for den fine gave, søde moster Anne.

Og i går var næsten alle mine venner og næsten hele familien samlet for at hygge. Vi ville gerne være udenfor og lege og spille kroket og kubb, men de voksne skiftede mening da det begyndte at regne, og så måtte vi blive indendørs. Vi kunne lige være der og vi sad tæt og det var rigtig hyggeligt. Udover en masse voksne så var vi otte drenge i alderen et halvt til fire år, så der var lige lovlig meget drengehørm – næste år håber jeg nogle af pigerne tør være med.

Min mor havde bagt en masse boller, og far fik mormors hjælp med at lave en kagemand nøjagtig som den hun lavede til mor da hun var barn. Eller næsten – for far lavede sit helt eget design, selvfølgelig. Far havde meget travlt med at skænke varm cacao og dele godter ud, så han fik ikke så mange billeder i kassen, men nedenfor har jeg lagt de bedste.

Tak til alle jer som kom og festede med mig. Og tak til alle jer som sendte kort, hilsener og varme tanker. Glæder mig til at kunne fejre jer!

Med i Irma

maj 24, 2010

Det er rart at kunne komme med på indkøb og også få lov til at vælge hvad der skal ned i kurven. Men far siger at al slik og guf trækkes fra mine fremtidige lommepenge.

Men han fattet ikke at inflationen æder det op… fnis

Jeg blev hentet fra dagplejen på cykel i dag. Det var vildt fedt at komme så hurtigt rundt i byen og se på alle bilerne og menneskerne på gaden. Vinden suser og der sker så meget. Det hele virker lidt lettere.

Men hvorfor skal jeg holde stille når den røde lygte lyser? Det er jo kedeligt når man ikke kører hurtigt! (Måske er for at far kan hvile sine trætte ben?)

Tak for stolen oldefar og mormor. Man sidder bare rigtig godt.